Den nemme teoribog
Der er flere ting, der kan påvirke sikkerheden, når du kører. Det kan være vejen, vejret, føret eller andre trafikanter.
Der er grænser for, hvor sikre veje kan bygges, og derudover handler det også om, hvordan du kører på dem.
De ting, du lærer i teorien, skal du kunne bruge i den praktiske undervisning på vejen. Vejenes sikkerhedsmæssige udformning.
Helt overordnet kan man sige, at der altid er grænser for, hvor sikker vejen er. der vil altid være brug for, at du skal være opmærksom, om du så kører på en smal vej med mange sving eller kører i store lyskryds eller på stor motorvej.
Helt overordnet kan man sige, at der altid er grænser for, hvor sikker vejen er. Der vil altid være brug for, at du skal være opmærksom, om du så kører på en smal vej med mange sving eller kører i store lyskryds eller på stor motorvej.
Når du kører på vejen, skal du altid tænke over maks.-hastigheden. Du skal ikke køre hurtigere, end at du kan tage højde for vejens forløb, sikkerhedsafstanden og andre trafikanter, der kan begå uventede fejl. At der er en maks.-hastighed, betyder ikke, at du skal køre så hurtigt, som der står (eller andre skal). Men at det er muligt, hvis forholdene tillader det. Det er en vigtig forskel.
Det betyder også, at selv om der er sikkerhed på vejen som fx striber, sikkerhed eller barrierer i siden, så er det dit ansvar som bilist at køre sikkert. Dels kan de svigte (fx blink), men der er også vejret og de andre trafikanter at tage hensyn til.
Du skal vide, at risiko på vejen har at gøre med omgivelser, udstyr på bilen, forløbet af vejen og bedømmelse af de forhold, der kan føre til ulykker. Du skal også vide, hvad det betyder for din kørsel, hvis vejen er glat eller andet, så du ikke har det vejgreb, du plejer at have, når du kører.
Hvad er det, der kan gøre vejen usikker? Du skal kunne aflæse følgende ting, når du skal vurdere, om der er særlig risiko ved at køre på vejen. Det er klogt at orientere sig løbende og være på forkant. Tænk over disse ting:
De fleste uheld sker i byer og særligt i tætbebyggede områder. Omgivelserne betyder meget for sikkerhed, så dem skal du kunne afkode og tage dine forholdsregler.
Her er en række tjekpunkter, så du kan aflæse vejen, og hvordan cykelstien bruges, både af cyklister og små knallerter. For alle gælder, at du både skal kende dem og reagere hensigtsmæssigt, både i lys og i mørke.
Når det gælder gangbroer til gående og fodgængerfelter, er der nogle ting, du skal kende til, fordi der tit sker uheld. De gående gør ikke, som du kunne forvente. Du kan derfor lettere komme til at køre på gående lige før eller efter et fodgængerfelt, end hvis der slet ikke er et fodgængerfelt. Gående har nemlig tendens til at vælge de korteste veje i stedet for at gå helt hen til fodgængerfeltet. Gående vil desuden tit krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel, fordi der ikke er meget tid at spare ved at bruge dem.
Striber på vejen (vognbanelinjer, spærrelinjer, kantlinjer) er en hjælp til dig, så du kan være det rigtige sted på vejen i forhold til andre trafikanter. Hold godt øje med dem, især i mørke. Hvis der ikke er striber, skal du være endnu mere opmærksom, fordi der så lettere sker ulykker.
Der er forskellige typer veje, og der er forskellige risikofaktorer ved dem. Dem skal du kende og kunne efter forholdene.
Midterrabat
Vejgreb hænger tæt sammen med belægningen på vejen og betyder meget for sikkerheden, når du kører. Vejgreb er vigtigt, både når du accelererer, bremser og styrer. Hvis vejen er våd eller fedtet, bør du bruge speeder, kobling, bremse og rat forsigtigt og køre med lav hastighed. Du skal vide, at:
Hvis der er bump på vejen, så skal du ikke køre for hurtigt over dem, for det er ubehageligt for den/dem, der sidder i bilen, og kan i øvrigt skade bilen. Du bør følge færdselsskiltet, der viser, hvilken hastighed du maksimalt skal køre over bumpet med. Busser og store lastbiler skal køre langsommere end personbiler over bump.
Der er naturligvis stor forskel på at køre i lys eller mørke. Der er meget større risiko for, at der sker uheld på mørke end på oplyste veje, og det skal du huske på, når du møder andre trafikanter. Det kan være svært at orientere sig, hvis der er mange reflekser og lyskilder. Det kan give genskin, blænde og er især farligt, hvis der er gående på vejen.
Der sker flest uheld i vejkryds, både på landet og i byerne. Her mødes og blandes trafikken, og derfor øges risikoen for uheld. Det er de firebenede vejkryds på landet (dvs. kryds med fire sideveje) uden lyssignaler, som er farligst. Her skal du være meget opmærksom. Om vejen er bred eller smal, betyder ikke noget for sikkerheden. Læg også mærke til, om der er striber på vejen, for hvis der ikke er det, så er det sværere at holde sig det rigtige sted på vejen, og risikoen for ulykker stiger. En rundkørsel er sikrere for bilister i forhold til almindelige kryds. Til gengæld er de mere farlige for cyklister, der tit rammes af bilister på vej ind og ud af rundkørslen. Du skal med andre ord være rigtig omhyggelig med at orientere dig i rundkørsler, for at der ikke sker uheld.
Du skal være ekstra opmærksom på din kørsel i sving. Risikoen stiger, jo skarpere svinget er, og i forhold til oversigtsmulighederne, nemlig hvor godt du kan se fremad og se, hvad der kommer imod dig. Du skal også holde øje med, om der er blød rabat, kantlinjer eller pæle for at aflæse vejens forløb. Endelig er det en god ting at holde øje med, om vejen hælder til den ’rigtige side’, dvs. nedad i svingretningen.
Du skal generelt holde godt øje, når du kører over en bakketop, for du kan ikke orientere dig fremad og se modkørende i god tid. Hvis bakken er stejl, kan du se endnu mindre, og det er klogt at sætte hastigheden ned ved foden af bakken. Kig altid bagud, inden du sænker farten, så andre ikke risikerer at køre op i bilen bagfra.
Når du kører ind i en tunnel fra fuldt dagslys, kan du et øjeblik have svært ved at se ordentligt. Hvis det drejer sig om en længere tunnel, så skal du være sikker på, at der er brændstof nok på til at komme igennem. Det sker desværre ofte, at bilister løber tør i en tunnel, og det er farligt at stoppe op.
Uheld ved jernbane- og letbaneoverskæringer er tit voldsomme og fatale. Det betyder, at du skal være særlig forsigtig og opmærksom. Hvis de tilmed ikke er mærket af med bomme, er de ekstra farlige. Hold derfor altid godt øje med både lys, lyd og naturligvis bomme og øvrige afmærkninger på vejen. Du skal aldrig stole mere på de tekniske foranstaltninger, end at du tænker dig om og gør det rigtige.
Det gælder helt kort, at hvis du kommer til et sted, hvor vejen bliver smallere, så er der øget risiko for uheld. Du kan komme til at køre på cyklister, gående eller knallerter eller andre biler, der presser sig på bagfra eller fra siden.
Når du kører i byen, skal du holde øje med en række ting. Er det myldretidsperioder, er der ekstra trafik i det hele taget, eller har vejen et særligt formål som fx færgetrafik, skoletrafik med mange børn, lastbiltrafik til genbrugspladser, trafik til gågader og parkeringskældre? I det hele taget skal du kunne aflæse trafikken i området, hvor du kører, når du tager de praktiske køretimer. Der sker flest uheld på veje med tæt trafik. Jo mere trafik, og jo mere blandet den er – jo højere risiko.
Hvordan er de forskellige slags veje markeret? Det skal du lære for følgende typer: