Den nemme teoribog
Det er godt at kende nogle grundregler, inden du skal ud at køre.
I dette kapitel skal du lære, hvor færdselsloven gælder, og hvad de enkelte love og regler betyder for, hvordan du skal køre bil.
Når du kører bil, skal du følge færdselsloven og de andre love og regler, der er for at køre i trafikken. Reglerne gælder på alle gader og veje, på cykelstier og fortove, på pladser og broer og andre steder – dvs. alle steder, hvor der er trafik, og det gælder både offentlige steder og i private områder.
Du skal følge de forskellige anvisninger, der er for at køre der, hvor du er: Det er skilte, striber på kørebanen og lyssignaler. Det behøver ikke at være de permanente striber, men også når der er mærket af eller spærret af, fx ved omkørsler eller ved vejarbejde.
Hvis du møder politiet, er det deres anvisninger, der gælder, og hvis det er hjemmeværn eller redningsfolk på arbejde/i uniform, der anviser reglerne, skal du følge dem. Der kan også være tale om mennesker med vest, ’trafik-official’ ved større idrætsbegivenheder, og de har ligesom de førnævnte fået ret til at anvise, hvor du skal køre og hvordan, for at få afviklet trafikken sikkert. Derfor skal du også kunne kende og vide, hvad skiltene betyder for de skilte, der bruges, for anvisninger for trafikken.
Det drejer sig om følgende skilte: indkørsel forbudt, kørsel i begge retninger forbudt, ensrettet færdsel, motorkøretøj, traktor, motorredskab og stor knallert forbudt, kørsel med farligt gods forbudt.
Når du har kørekort til bil (kategori B), har du ret til at føre:
Du skal lære grundreglerne i færdselsloven, så du kan køre sikkert i trafikken.
Den vigtigste regel i færdselsloven, der også kaldes færdslens grundlov, er, at du skal køre hensynsfuldt, og det betyder, at du skal vise omsorg, holde øje med andre trafikanter og ikke genere eller hindre eller forstyrre andre trafikanter. Det kan inddeles i to øvrige kategorier: at vise hensyn – og vise særligt hensyn. Det første, hensyn, gælder alle, der er i nærheden af vejen eller bor i nærheden af vejen. Det andet, særligt hensyn, gælder skolepatruljer, ældre og børn og handicappede. Her skal du således være særlig opmærksom på, hvordan du kører korrekt og hensynsfuldt. Du skal i det hele taget altid køre, så du ikke kommer til at skade andre, genere andre og gøre trafikken farlig eller usikker for andre.
Du er til fare for andre, hvis din kørsel betyder, at der bliver risiko for ulykker/sammenstød. Du er til ulempe for andre, hvis du, når du kører, tvinger andre i trafikken til at give plads, vige til siden, får en anden til stoppe op eller sætte farten op eller i det hele taget blive generet af din kørsel. Unødvendig ulempe betyder, at du uden grund kommer til at genere andre. Når man kører tæt, kører i kø, bliver nødt til at bremse hurtigt eller stoppe op/holde ind, så kan man sige, at der er en god grund. Grunden kan være sikkerhed eller en pludselig opstået situation, hvor du er nødt til at reagere. Men hvis der ikke er nogen god grund, skal du lade være, da du jo skal tage hensyn til andre i trafikken. Husk altid på færdslens grundlov.
Når du vil bruge horn eller blink, også advarselsblink, skal du vide, at det kun er ved overhængende fare, fx hvis der er pludselig kø på en vej, eller andre trafikanter gør nogle pludselige og farlige manøvrer på vejen. Brug aldrig horn eller blink til at vise, at du er vred eller frustreret over andre bilister.
Lyset bruger du, når du skal svinge ud fra en vejkant, og før du vender eller svinger. Du skal også bruge blinklys, når du skifter vognbane og blot skifter retning en smule til siden, så andre kan se, hvad du er i gang med at gøre – nemlig skifte placering på kørebanen. Det skal du også gøre på motorbanen og altid orientere dig grundigt, da det ikke er nok at blinke. Du skal altid sørge for at blinke og give tegn i god tid. Når du er færdig med at svinge eller skifte kørebane, skal du slå blinklyset fra. Hvis du kører i en rundkørsel og skal ud af den første sidevej, skal du blinke til højre. Hvis du skal køre ud af rundkørslen ad den sidste sidevej, kan du blinke til venstre, mens du kører i rundkørslen, og til højre, når du drejer ud af rundkørslen.
Hvis du må standse eller hurtigt må sætte hastigheden meget ned, skal du give tegn med stoplyset. Hvis du kører på motorvejen, og der er uventet kø eller pludselig anden fare, skal du bruge havariblinket. På andre veje uden for bebygget området, kan du også bruge havariblinket, hvis der skulle opstå pludselige faresituationer.
Når du kører i mørke eller i lygtetændingstid, skal du selvfølgelig have lys på. Du skal desuden have nærlys eller kørelys uden for lygtetændingstid. På næsten alle biler tændes det automatisk, ellers skal du sikre dig, at det er tændt.
Når du kører bil, skal du også holde det, man kalder ’fri passage’. Det betyder, at du skal holde tilbage for nogle typer af trafikanter. Du skal selvfølgelig holde tilbage og give passage til udrykningskøretøjer, så hold øje i bakspejlet, når du hører sirener, eller se efter, hvad andre bilister gør. Du må heller ikke køre meget tæt på et ulykkessted, så du er i vejen for redningsarbejdet. (Såkaldte kiggekøer er naturligvis også helt uacceptabelt).
Du skal ikke læsse din bil mere end 2,55 meter i bredden, længere end 12 meter og højere end 4 meter. Du skal også være klar over, at bilen ikke må veje mere end den tilladte totalvægt: 3.500 kg for personbiler. Hvis du er i tvivl eller ikke kan huske tallene, så tjek registreringsattesten for, hvad der er lovligt.
Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at du ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen. Det samme gælder passagerer eller bagage inde i bilen. Det er heller ikke lovligt at have passagerer i bilen (eller på motorhjelm eller tag), som kan være til fare for sig selv.
Det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen er sikkerhedsselen, og bruger du den, så er risikoen for at blive hårdt kvæstet eller miste livet i en ulykke 50 procent mindre. Der er mange, der ikke bruger selen ved små, korte ture. Det er ikke mindre farligt at køre uden sele på en kort tur end på en lang. Det viser statistikkerne. Nogle mener, at airbags er nok. Men airbags er kun rigtig effektive, hvis du også har sele på.
Personerne i bilen skal bruge sikkerhedssele. Hvis du i det hele taget kører med børn i bilen, er der en del sikkerhedsudstyr, du skal vide, hvordan fungerer, og du skal tjekke, at det er godkendt og mærket. Der er stor forskel på kvaliteten, så tjek Forbrugerrådets hjemmeside for at få overblik over, hvad der er et godt køb for dig og dine børn eller dem, du kører med i bilen, under 15 år.
Hver tredje passager på bagsædet lader være med at spænde selen, og her skal man vide, at det er til stor fare for dem, der sidder foran. Alle i bilen under 15 år har du ansvar for bruger selen. Hvis nogen ikke har sele på, er det dig, der får bøden, og du får også klip i kørekortet. Sørg også for, at nakkestøtten er sat, så den passer til din eller passagerens højde.
Der er nogle gode regler at følge, når du skal laste en bil rigtigt. Placér det tungeste nederst og forrest. Pak, så bagagen eller lasten ikke kan skride frem eller vælte, når du svinger eller bremser. Du skal holde blinklysene fri, så andre kan se, når du giver tegn. Hvis det ikke er muligt, fx når du har påhæng og cykler bagpå, skal du bruge det, der hedder en lygtebom, hvor der også er nummerplade og baglys på. Det kræver et anhængertræk. Hvis godset dækker nummerpladen, skal du bruge en tredje nummerplade, som er godkendt. Den skal være anbragt, så den er nem at læse. Hvis du kører i lygtetændingstiden, skal nummerpladen være oplyst.
Der er forskel på, hvordan du skal mærke din last af, som rager mere end 1 meter ud over bilen foran eller bagved eller mere end 15 cm ud over siderne. Hvis du kører privat, skal du hænge en klud på, som andre tydeligt kan se. Hvis du kører erhvervsmæssigt, så skal du have en hvid cylinder på med røde striber.
Når det er i lygtetændingstid, skal du, ligegyldigt om det er i privat eller i erhvervssammenhæng, du har last på, have den hvide cylinder på lasten. Du skal også have lygter på: hvide foran og røde bagpå. Endelig skal du vide, at hvis du spilder eller taber noget af lasten, skal du rydde op efter dig med det samme, hvis det giver risiko for trafikken. Hvis du ikke binder lasten godt fast eller på anden måde får dit gods fastgjort ordentligt, så kan du få bøde og måske få frakendt dit kørekort, da løst gods kan være til stor risiko for andre i trafikken. Hvis du skal transportere farligt gods, skal du følge nogle særlige regler for det.
Hvis bilen og påhængskøretøjet er synsfrit, betyder det, at du ikke skal have en synsmand til at se på bil og påhængskøretøj sammen, før du kører med påhængskøretøj. Hvis du har en bil, der er så gammel, at den har et 6-V-lysanlæg, skal de to ting synes sammen. Tjek registreringsattesten. Der må ikke hænge ting efter bilen (slæde eller trækvogn), og du må selvfølgelig heller ikke trække folk på ski, skateboard eller lignende efter bilen.
Du kan risikere at få motorstop, når du kører. Så er der nogle ting, du skal gøre og være klar over. Man kan let blive meget stresset, især hvis det sker på en befærdet vej. Du skal hurtigst muligt få bilen væk fra vejbanen/det trafikerede sted. Det kan ske ved egen hjælp eller ved hjælp af autohjælp.
Indtil hjælpen kommer, skal du sørge for at sætte din advarselstrekant, der skal ligge i bilen, ud, så andre kan se, at du er stoppet helt op. Hvis bilen er til fare eller ulempe for færdslen, skal advarselstrekanten stå mindst 50 meter før bilen på almindelig vej og mindst 100 meter før på motorvej. Det er også en god idé at supplere med havariblinket. Hvis det er lykkedes at få bilen ind i nødsporet, behøver du hverken at sætte trekant op eller sætte havariblinket på, men mange foretrækker alligevel at gøre det.
Du må generelt bruge havariblink, når du vil advare biler, der kommer bagfra på en motorvej. Ellers kun når der er ’anden pludselig fare’, fx en gående i nødsporet eller cyklende på motorvejen. På andre veje kan du gøre det samme, dvs. bruge havariblinket for at advare andre bilister. Hvis du får motorstop, eller hvis din bil havarerer ved en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor, skal du – så godt du kan – forsøge at advare lokoføreren om faren.
Hvis du kører i udlandet – Italien, Spanien Portugal og Frankrig – skal du have en sikkerhedsvest på, hvis du er havareret (motorstop, punktering) og bliver nødt til at gå ud på kørebanen med advarselstrekanten. Hav derfor en sikkerhedsvest i bilen, når du kører uden for Danmark.
Vi har gennemgået regler for påhængskøretøjer, og her fremgik det, at du ikke må slæbe noget eller nogen efter bilen. Der er dog en undtagelse, nemlig hvis du vil slæbe en anden bil, der skal trækkes væk eller hjælpes i gang. Du må dog aldrig slæbe andre biler på motorvej eller motortrafikvej; her skal der bruges et slæbningskøretøj. Du skal bruge et solidt tov eller en stang til at trække med, og hvis afstanden mellem dig og den, du trækker, er over 2 meter, skal tovet afmærkes. Det må højst være 4 meter langt. Både du og den, der fører det slæbte køretøj, skal have kørekort, og I må ikke køre med mere end 30 km/t. Den bil, du slæber, skal både kunne bremse og kunne styre. Hvis den ikke kan det, skal der et professionelt ’fejeblad’ til.
Hvis du bliver blandet ind i en færdselsulykke, skal du standse bilen og hjælpe dem, der er kommet til skade. Du må naturligvis ikke køre væk fra ulykkesstedet, før der er overblik over situationen, og der er tilkaldt hjælp osv.
Der er en kort liste, du skal gå frem efter ved ulykker:
Hvis nogen er kommet til skade, er der en række ting, du skal vide:
Afmærk ulykkesstedet, så andre trafikanter ikke kører ind i de forulykkede køretøjer, tilskadekomne personer eller lignende – og stands trafikken eller led den udenom, hvis det er nødvendigt.
Hvis det er så voldsom en ulykke, at nogen er dræbt eller kommet voldsomt til skade, skal du ikke flytte noget eller nogen. Intet må fjernes, men du må gerne få køretøjet væk fra færdslen.
Du skal have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp inden teoriprøven, så du også er klar over grundreglerne for førstehjælp, hvis du skulle komme ud for eller blive indblandet i en ulykke.
Man kan komme til at skade andres ting eller færdselstavler eller andet ’udstyr’ på vejen. Sker det, skal det ordnes med det samme. Hvis du ikke kan det, er det vigtigt at fortælle det til politiet så hurtigt som muligt.
Generelt kan man sige, at politiet laver rapport, hvis:
Hvis du ikke selv er blandet ind i uheldet, men kommer forbi, så skal du også vurdere, om du kan hjælpe til. Hvis der allerede er hjælp, behøver du ikke at standse. Husk at sætte farten ned under alle omstændigheder.
Hvis du selv er indblandet i ulykken, ved at nogen har påkørt dig, skal du prøve at få bevis for, at det er dig, der er den forurettede. Hvis modparten fx ikke har overholdt ubetinget vigepligt eller højrevigepligt, er kørt over for rødt lys, har bakket, har lavet en U-vending eller har svinget til venstre ind foran dig, så er ansvaret hos modparten.
Få bekræftet hos modparten eller via vidner, hvad der skete. Hvis man får fat i ambulance, kommer politiet automatisk og laver rapport, og så er der sikkerhed for forløbet og din retsstilling. Men hvis ikke politi eller ambulance er nødvendigt, så er det som nævnt vigtigt, at du får en underskrift på, hvad der skete, så du ikke får store udgifter med selvrisiko, præmieforhøjelse eller andet.
Hold øje med, om modparten er beruset af alkohol eller påvirket af stoffer.
Grundlæggende skal du så vidt muligt prøve at få så meget dokumenteret med modpartens underskrift som muligt, så processen bagefter er nemmere. Det gør du på denne måde:
Når man har bil, skal man have en ansvarsforsikring, så andre kan få dækket de skader, du måtte lave på deres bil og person.
Du skal vide, at du ikke må overlade din bil til nogen, der ikke har lovligt kørekort, ellers kan forsikringsdækninger falde væk.